Bula – Velkommen til Fiji

Southsea Island.

Man mærker hurtigt den helt specielle stemning, og en ting er sikkert, på samtlige øer vil du blive modtaget af velkomstsang efterfulgt af et højt “Bula“. Du skal gerne svare igen med et råbende “BUUULAAA!”. Alt andet anses for værende uhøfligt. Du skal helst følge fiji folkets rutiner, hvis du ikke vil gøre dig upopulær. Det er et spændende folkefærd, og de er langt størstedelen af tiden gæstfrie, hvis blot at man respekterer deres fiji-tid.

Sofie åbner en kokosnød og Onkel Oskar er imponeret over hendes evner.

ALT foregår i fiji-tid, hvilket groft sagt betyder slap af og tag det roligt. Dermed ved man aldrig helt præcist – hvornår der er mad, hvornår man bliver hentet, eller hvornår man skal afsted på tur mv. Kan man leve med dette, får man en forrygende tid på Fiji.

I min optik er fiji-tid næsten synonym for Hakuna Matata. Søger du den ultimative afslapningsferie, og vil du lære at åbne en kokosnød, som er en af de største bedrifter på øerne, så er Fiji stedet.

Fiji har meget at byde på, og med sine mere end 300 små øer, er det et tropisk paradis uden lige, hvor man kan udforske magiske landskaber og sandstrande, eller kaste sig ud i forskellige aktiviteter og eventyr. Da øerne er små og ofte isoleret fra omverdenen, kræver det lidt fantasi at opsøge eventyrerne.

En stille morgen på Long Beach.

Da vi bookede turen til Fiji, blev vi kraftig frarådet af diverse rejseselskaber at tage afsted i februar, da det er midt i tyfon-sæsonen. Jeg kan godt lide at leve i nuet, og da størstedelen af vores bekymringer ofte er spildte, så jeg ingen problemer i at tage afsted. Vi valgte at booke gennem et STA-Travel, og betalte ca. 6000 kroner for 1 uges ferie på Fiji i bungalows ved stranden og med full monty (alle måltider inkluderet). STA-Travel var meget behjælpelige med alt, og vi følte os virkelig trygge i forhold til, hvis en evakuering skulle blive aktuel!

Udsigtspunkt på Korovou.

Man mærker hurtigt den helt specielle stemning på Fiji. Vi havde vores indflyvning til hovedøen Viti Levu og startede med en overnatning i Fijis tredje største by Nadi. Vi boede på Smugglers Cove, og nåede at nyde lidt af eftermiddagssolen inden et regnskyl kom forbi. Om aftenen fik vi for første gang smag for indofiji kogekunst, og sikke en oplevelse! Maden var virkelig lækker. Aftenen bød endvidere på live musik og store smil fra Fiji folket, der lavede underholdning. Vores velkomst til Fiji kunne ikke være mere vellykket.

Espresso-martinis og en god start på den første aften i Fiji.

Vitu Levu byder helt sikkert på mange fantastiske steder, der er værd at udforske. Vi valgte dog at bruge største delen af tiden på Yasawa-øerne.

Man kommer ud til Yasawa-øerne via havnen i Nadi. Her sejler en båd (havbussen) ud til det smukke turkise øhav i Stillehavet. Båden gør flere stop undervejs. Når man skal af båden, bliver man samlet op ude på havet af en lille båd, hvor man ofte må sidde i bunden af den, og bliver sejlet frem til sin endedestination. Man kan med fordel købe et “hop-på og af-bådpas”, hvis man virkelig ønsker at udfordre øerne og have rejsefriheden. Vi havde valgt at købe en samlet pakke, så vores rute og resorts var fastlagt på forhånd.

Mange af øerne er meget små. Det er et sandt isoleret trope paradis, hvis man søger roen. Faktisk er der som regel kun et enkelt resort de steder, hvor man bliver sejlet ud til. Man forstår virkelig hvorfor valget faldt på Fiji, da man lavede optagelserne til ‘Cast Away‘ med Tom Hanks.

Southsea Island set fra hav-bussen.

Da vi kom lidt uden for højsæsonen, var vi ofte kun 5-7 personer på øerne af gangen. Det gjorde oplevelsen helt unik, og man følte næsten, at man var en lille familie. Alle talte med alle, unge som gamle. Familiefølelsen blev forstærket af, at man spiser alle måltider sammen. Kvaliteten af maden på øerne var ringere end forventet, men det var spiseligt. Man fik altid portionsanrettet mad. Nogle gange var der alt for meget, andre gange for lidt, så det var en oplevelse i sig selv. Da alt foregår i fiji-tid, så ved man aldrig helt, hvornår maden bliver serveret. Det var med at holde sig til når der blev hamret på trommerne, da det var et signal for, at nu er der mad.

Der produceres revet kokos fra de nyåbnede kokosnødder, så kokosmælken kan tages fra.

Da vi var meget få folk på øerne, var det mest ophidsende, der skete hver dag, at se om nye turister kom ind med dagsbåden. Der var ofte en god dynamik, og når man er så få på øerne, så finder man ofte ud af at lave nogle ting sammen som fx at vandre eller snorkle.

Vandring på Korovou med vores lille ø-familie. To af fyrene på billedet forsvandt senere den dag.

Fiji er ikke billigt – heller ikke selvom at man rejser på budget. Ønsker man at lave Ø-hop alene, vil det ofte være muligt at finde et deleværelse med andre backpackers. Det gode er, at man altid kan få bungalows, der ligger helt ud til vandet og vågne op til lyden af bølger. Ofte med en privat hængekøje ude foran.

Fiji-tid/hængekøje tid på Korovou.

Kvaliteten er disse bungalows er dog ikke storslående. Hvis man forventer høj luksus skal man nok søge mod maldiverne eller opgradere sig til nogle dyrere værelser i stedet. Jeg vedhæfter et billede af et af vores værelser. Det skal dog noteres, at dette sted var der, hvor der var lavest standard, af de steder vi boede. På fiji er ordet resort ikke nødvendigvis ensbetydende med ren luksus.

Vores bungalow på Long Beach.

Vi var uheldige og havde ikke et funktionelt toilet og bad på Long Beach. Heldigvis kunne vi benytte det andetsteds. For mig er det ikke et problem, at værelset ikke er den store luksus, jeg tilbringer alligevel ikke meget tid der. Vores dør kunne heller ikke låses, men man føler sig tryg på de øde øer og stoler på, at ingen stjæler ens værdigenstande.

Vores bungalow på Korovou.

Vi besøgte stederne Long Beach, Korovou og Southsea Island. Flere af stederne er ret slidte efterhånden, men som nævnt, så havde vi valgt at rejse på lavt budget. Vi formåede at få en fantastisk tur ud af at det, men vi er også gode til selv at opsøge vores eventyr og behøver ikke den store luksus. Det er klart min fornemmelse, at mange backpackere ikke bryder sig om Long Beach og Korovou. De flestes favorit steder er Nabua Lodge eller Wayalailai. Der skulle eftersigende være flere folk på disse øer og standarden generelt højere. Vores vellykkede tur på de mere primitive steder hænger helt bestemt også sammen med de mennesker vi mødte og vores åbne mindsets.

Waya Lailai set fra hav-bussen.

Vi følte, at vi fik en opgradering, både mad og værelsesmæssigt, hver gang vi kom til en ny ø. Southsea Island var klart det sted, hvor vi havde det bedste, men også dyreste værelse. Vi havde den fineste lille bungalow her med privat overdækket udendørs badeværelse.

Southsea Island – sidste stop på vores Ø-hop og en ægte opgradering.

Southsea Island i sig selv er fredelig og smuk om aftenen, men om dagen kommer der desværre omkring 150 dagsturister ud til øen, hvilket er alt for mange mennesker på sådan en lille ø, så det ødelagde desværre lidt af min oplevelse af dette sted.

Vores mest luksuriøse bungalow på Southsea Island.

Vi havde en planlagt dagstur ud på havet, som desværre blev aflyst. Var den blevet til noget, så havde min oplevelse af Southsea højst sandsynligt været en anden.

Southsea Island.

Hvis man ønsker at besøge Fiji, vil jeg anbefale, at man gør sig lidt research inden. Kvalitet og pris hænger ikke nødvendigvis sammen. Det er værd, at holde sig for øje, at de dyrere værelser på papiret ofte ser billigere ud, men laver man denne opgradering kan man ikke få full monty, hvilket betyder at man skal betale alle måltider. Det kan blive en dyr fornøjelse, da der vitterligt ikke er andre steder at få mad end det sted, hvor du har indlogeret dig.

Solopgang fra vores bungalow på Long Beach.

Intet er gratis på Fiji, og som udgangspunkt skal du regne med at alt koster penge (bl.a. drikkevand, snacks, alkohol og diverse aktiviteter). Enkelte steder kan man fylde sin vandflaske fra en regnvandsbeholder, men ellers er det ikke usandsynligt, at du betaler op mod 30 kroner for halvanden liter vand.

Hvis man tager til Fiji er snorkling eller dyrkning – hvis man har certifikat til dette – et must. Livet under overfladen er næsten uvirkelig. Overalt er sunde farverige koraller og en masse fisk.

Snorklings selfie.

Jeg tør næsten med garanti at love, at du finder Nemo her! Og måske endda også hans fætter og familie.

Si’ hej til Nemo.

Vi var så betagede af snorklingen, at vi tog på den samme tur to gange. Særligt revet ud for Barefoot Manta er helt enestående, hvor koralrevet forsætter hele vejen rundt om øen.

I mit es inden min bagdel blev forfærdeligt solbrændt.

Foruden de farverige fisk kan man være heldig at se både rokker og små revhajer. Jeg var så heldig at se begge dele. Kommer man fra maj og fremefter kan man se de enorme djævlerokker med et vindfang på op til 8 meter. Mange nævner, at revet på Fiji er mindst lige så smukt som Great Barrier Reef. Om dette er sandt mangler jeg stadig selv personligt at erfare, men hvis, så taler det nok for sig selv, hvorfor snorkling i Fiji er et must.

Lidt blandede billeder fra vores snorkling. Det er umuligt at fange dybden og farven på alle de smukke koraller på et billede.

Sofie nåede at lave et scuba dive ved Southsea Island. Her så jeg selv flere små revhajer blot ved at snorke lidt ud fra strandkanten.

Miss scuba dive. Glad efter en fed oplevelse.

Under vores tur hørte vi flere tale om Kava ceremonier, uden at have en fornemmelse af, hvad det var. På Fiji er Kava en del af livet, og mange vil nok mene, at man ikke har været på Fiji førend, at man har smagt Kava. Kava er en lokal drik lavet på en plante, der sjovt nok hedder Kava. Plantens rødder pulvaniseres og drikken er klar, når pulveret bliver opslemmet i vand. Vi var så heldige at få lov til at være en del af en kava ceremoni på Korovou med vores gode ven og tjener Oskar. Smagen er lidt som pebervand i min optik. De lokale drikker ofte drikken før sengetid, da den har en afslappende og opløftende virkning. Personligt havde jeg ingen effekter af det, på trods af at jeg fik en tsunami flere gange (fuld kop). Kavaen drikkes typisk fra skallen af en halv kokosnød. Kava er en del af Fiji folkets ritualer og fungerer i bund og grund som et socialt element.