Syd-Australien

Under min tid i Australien har jeg været på en del gruppeture. I dag vil jeg skrive om turen via Great Ocean Road, The Grampians, Adelaide og Barossa Valley. Alt dette oplevede jeg inden jeg tog til Kangaroo Island (se tidligere indlæg).

Når man deltager i gruppeturene kan alderen variere alt fra 18-70 år. Hovedparten er dog et sted ml. først i 20’erne / start 30’erne. For alle ture gælder, at du er i en gruppe med mange forskellige nationaliteter. De fleste grupper er i overtal af hunkøn. Samtlige ture jeg har været på, har der maks været 1-3 mænd. Det gode ved gruppeturene er det sociale du får med de andre, da det ellers godt kan blive lidt ensomt at rejse alene. Du kan få gode råd fra de andre om, hvor de har været og hvad de har oplevet. Mange vil du også møde senere hen på din rejse, fordi en del har samme destinationer planlagt. Man skal ikke forvente høj luksus på gruppeturene, man sover typisk i 6 personers dorms, og alle hjælper til med at forbedrede maden, så der er sådan lidt lejrskole stemning over det.

Dagene går primært med en masse kørsel i bus med stop langs ruten, der er værd at se. Dette gør sig gældende for samtlige ture. Jeg havde booket en samlet pakke gennem STA travel hjemmefra inkl. mange flybilletter, så jeg er lidt usikker på prisen for de enkelte ture. Desuden får man ofte mængde rabat, hvis man booker turene samlet. Via Groovey Grape Tours hjemmeside koster turen på Great Ocean Road og the Grampians 455 Aud.
I den pris får du altså alle måltider, overnatning, transporten og alle oplevelserne. Nem måde at komme rundt på, når man rejser alene, da det ikke kræver så meget research og forberedelse forinden. Foruden prisen på turen har jeg nok brugt 50 aud på snack og drikkevare. Man kan heldigvis drikke vandet fra hanen her, så selvom det smager lidt anderledes, så er der altså penge at spare på vandkontoen.

Oplevelser:
Den første dag gjorde vi stop i Torquay, som er et mekka for surfere, da der ligger store outlets som Rip Curl og Billabong. Turen forsatte hefter mod Bells beach og Lorne, hvor vi fik frokost. Her havde vi lidt tid til at gå ud på klipperne og observerede bl.a. resterne fra en død haj.

Turen forsatte mod Apollo Bay, som er et kendt surfer-område. Vinden var mild denne dag, så der var relativt stille i vandet. Vi holdt kun et kort stop her, men områderne er skønne til en gå- eller løbetur, hvis man er til det.

Efter frokost gik vi en tur i Melba Gully, som er Australiens svar på subtropisk regnskov. Området er et af de vådeste i staten Victoria.

Vi forsatte vores køretur langs den skønne kyst, som mest af alt minder mig om min tur langs highway 1 i Californien i 2016. Mit favorit område på denne tur var helt klart de 12 apostle, som var noget af det, som jeg havde set mest frem til at se i Australien. Vi blev her og nød solnedgangen. Jeg tænker billederne taler for sig selv!

Hvis man er tålmodig nok, efter at solen er gået ned, kan man se tusindvis af pingviner komme tilbage til stranden med dagens fangst. Det kan dog være en fordel at have en kikkert med.

I samme område beliggende ved Port Campbell National Park havde jeg også glæden af at besøge London Arch, som faktisk dannende en komplet dobbel-bro indtil 1990. Nu er der blot et stort luftrum og resten af “broen” tilbage.

Alle var trætte efter første dag, så da vi kom tilbage ved 23 tiden, var alle mere en klar til at gå i seng. Morgenerne startede vi altid kl. 5:00 for at få solopgangene med. På anden dagen startede vi med en lille gåtur ved Lord Arc Gorge.

Turen forsatte herefter til den inaktive vulkan ved the Grampians (Tower Hill National Park). Vulkanen blev dannet for mere end 30.000 år siden og har et rigt dyreliv.

Her havde vi en længere gåtur, hvor vi bl.a. spottede koalaer, kænguruer, wallabies, en del emuer og andet wildlife (I må bære over med, at jeg skriver meget om dyr… Jeg eeeelsker wildlife!!!).

Vi havde herefter 1 time på kulturcenteret, som er ganske interessant, hvis man går op i historie og hele fortællingen om aboriginals. Det hører sig næsten til, når man er i Australien. Det var ikke tilladt at tage billeder på stedet desværre. Men indrømmer gerne jeg ikke var så aktiv her. Vi så en giftig slange. Ophidsende!

Eftermiddagen forsatte med et hike ved det skønne Mckenzie Falls. Hvis man er en crimerider kan man bade ved vandetfaldet (det er ikke tilladt, men flere turister gør det). Der er en del trappetrin, så man kunne virkelig mærke syren i benene med de efterhånden lave sukkerniveauer i kroppen. Heldigvis var vores guide Jerry end rigtig hønemor, så hun havde altid sørget for snacks og æbler, hver gang vi kom tilbage på bussen.

Aftenen sluttede vi af ved Reeds Lookout. Stedet er meget kendt for dets solnedgange og den gode udsigt ud over Halls Gap og the Grampians. Desværre grundet røgen fra skovbrandene var udsigten ikke helt så klar, så vi blev der ikke helt til solnedgang, men dejligt udsigt alligevel. Dette udsynssted er godt, hvis man er dårligt gående, da man kan køre hele vejen derop.

Den sidste dag stod på en lang køretur tilbage til Adelaide. Men inden vi kørte tilbage havde vi lige et morgen hike til det smukke og ikonisk Pinnacle omkring Halls Gap. Det siges, at flere er døde efter selfies ud over klipperne, så vi måtte nøjes med at improvisere lidt på vores billeder.

Turen var super god, og det var en god gruppe. Personligt ville jeg nok overveje at leje en bil eller en camper en anden gang. Jeg elsker naturen – og der var mulighed for længere vandreture mange af stederne. Desværre var tiden der ikke helt til det, når man er I en gruppe. Vil man blot have de store highligts på turene og lidt underholdning, så er en gruppetur stærkt anbefalelsværdig.

Adelaide:
Byen et egentlig ret stor rent kvadratkilometermæssigt, men der er langt mellem alt! Jeg valgte at bruge dagen på at gå 12 km i sandaler og 40 graders varme, fordi jeg gerne ville spise på Mr. Patoto, som jeg havde set på instagram. Desværre viste det sig, at restauranten var lukket (my bad), så I stedet tilbragte jeg et par timer på Glenelg Beach, hvor jeg fik en is og en is-kaffe. Jeg tog sporvognen tilbage til mit hostel, hvilket var nemt og viste sig kun at koste ca. 5 Aud. Jeg var kort forbi Adelaide Central Market, som er meget kendt for sit natmarket, hvis man er til den slags.

Et godt råd til Adelaide vil nok være at leje en cykel, da der ligger mange fine nationalparker omkring, hvor man også kan se wildlife. Desuden har byen massere at byde på, men man får mest ud af det, hvis man har lettere ved at komme rundt. Bl.a. er der gratis adgang til et af byens museer, og man kan komme gratis til chokoladesmagning (jeg gjorde det ikke selv, men Australien er heller ikke specielt kendt for at lave god chokolade).

Barossa Valley:
Hvis du er vinelsker kan du ikke tage til Adelaide uden at besøge Barossa Valley, som ligger ca 70 km nord for Adelaide (ca. 1 times kørsel).

Turen til Barossa Valley bringer dig gennem de smukke landskaber med vinranker så langt øjet rækker. Området er et af verdens mest voksende med mere end 150 vinerier.

Vi startede turen ud med at besøge The Whispering Wall, som er en dæmning, der er bygget som en halvcirkel. Her kommer fysikkens love virkelig til udtryk. Siger man noget på den ene side af muren, kan det høres på den anden side.

Jeg besøgte i alt fire vinproducenter: Jacob’s Creek, Kies, Taste of Eden Valley og… Jeg blev for fuld til at huske det sidste sted, men jeg husker at de havde en god chokolade portvin! Tror jeg sammenlagt smagte omkring 25 vine. Det var skyet og småregnene på dagen, så den var perfekt til vinsmagning.

På vejen til Barossa Valley gjorde vi stop ved en Cafe jeg ikke husker navnet på. Men de lavede virkelig gode muffins, så I skal da ikke snydes for et billede af min mega lækre muffin med dobbelt hvid chokolade og hindbær.. Mums!