Efter et par fantastiske dage i outbacken, havde jeg brug for er par dage, til lige at fordøje alle mine oplevelser. Jeg fløj derfor til Perth, hvorefter jeg forsatte turen ca. 1,5 time syd for Perth til Safety Bay, som er et af verdens bedste områder for kitesurfing. Jeg havde her mulighed for at slappe af, få vasket mit tøj og få kitesurfet i de 3 dage jeg overnattede der. Jeg betalte ca. 18 Aud for at komme dertil med offentlig transport. Turen gik overraskende nemt, selvom at det krævede to busser og et tog. Jeg havde valgt at booke mine overnatninger via Airbnb. Stedet jeg havde booket viste sig at være hos Sonya, som har den lokale kitesurfer skole, så mange af kite-instruktørerne boede i samme hus. Da jeg ikke kender området betalte jeg for 2 lektioner, og fik udviklet mine skills. Det var super fedt! Prisen er 195 Aud for 2 timer, men tilgengæld har man en dygtig privat instruktør og lejet udstyr med i prisen. Helt perfekt hvis man gerne vil dygtiggøre sig. Jeg har lovet mig selv hjemmefra, at der også skal være plads til fornøjelser, da det er en nu eller aldrig oplevelse denne rejse.

Efter en sidste dag med kitesurfing tog jeg tilbage til en enkelt overnatning i Perth på YHA Frementale, som faktisk er et gammelt fængsel. Rengøringen og hyggen er i top på stedet, men man skal være opmærksom på, at der er ret lydt, og at det ligger lidt uden for det centrale Perth.

Dagen efter tog jeg for tredje gang på en gruppetur. Denne gang 7 dage langs Australiens vestkyst og med et nyt selskab Autopia Tours. Prisen for denne tur er Ca. 1295 aud.

Konceptet er det samme som tidligere med mad og hostels inkluderet, men der var flere oplevelser, som man selv skulle betale for. Så det skal man lige have i mente, hvis man booker denne tur. Jeg ved at andre selskaber udbyder en lignende tur til omkring 1000 aud, så det kan godt betale sig at lave lidt research inden at man booker. Blandt tilkøbene var bådture, abseiling og leje af snorkeludstyr.

Den første dag besøgte vi den berømte Pinnacle ørken, som er en del af Nambung National Park. Området består af en masse sanddyner, hvor tusindvis af kalksten skyder op. Området er meget varmt, hvis man besøger det midt på dagen, og meget turistet. Man kan dog tilkøbe sig adgang med bil og køre rundt i nationalparken, hvis man ønsker at bruge ekstra meget tid der. Ellers er det med at huske hat og solcreme!

Vi kørte herefter en masse kilometer til vores overnatningssted. Jeg har desværre ikke noteret navnet på stederne, men det har hele vejen været hostels i middel standard. Dermed ikke altid de reneste køkkener, men vi forbedredte altid vores mad udendørs på madstationerne. Den første aften nåede vi frem til hostellet lige i tide til at nyde den smukke solnedgang.

Vi lavede også et kort stop ved en pink salt sø. Der var dog ikke så meget vand i den i øjeblikket, så det gjorde den lidt mindre pink end den ellers er normalt. Sådan er det nu nok en gang, når noget er sæsonbestemt.

Vi tog herfra videre til Kalbarri, hvor vi så Z-bend og Nature’s Window.

Sidstnævnte er perfekt for dem, der godt kan lide at tage gode billeder, da det giver et helt unikt lys i klippen.

Højdepunktet her er uden tvivl Nature’s window, da naturen omkring ellers minder meget om, hvad man ser andre steder i Australien.

Vi forsatte herefter til Mia Monkey, som er helt fantastisk, hvis man elsker delfiner. Stedet fodrer delfinerne hver morgen fra strandkanten, så det er en oplagt mulighed for at se vilde delfiner.

Hostellet vi boede på lå endvidere helt ud til stranden, så selvom det ikke var luksus, gav det alligevel følelsen af at være på charterferie. Jeg valgte at stå tidligt op for at nyde solopgangen. Det var helt ubeskriveligt med de mange nuancer over morgenhimlen.

Foruden for dette spottede jeg en masse dyr bl.a. delfiner, pelikaner, krabber, emuer, en rokke af en art og en havskildpadde.

Monkey Mia er en del af Sharks Bay. I det område gjorde vi også stop ved Eagles bluff, hvor det kan være muligt at spotte djævlerokker og hajer fra kysten. Er man i området bør man også tage et smut forbi Shell Beach, hvor hele stranden er dækket af små skaller.

Efter Monkey Mia gik turen videre til Coral Bay. Her tog jeg på snorkeltur og snorklede med en masse farverige fisk og havskildpadder.

Langs kysten var endvidere et nusery for hajer. Her kunne spottes hundredevis af teenager-hajer langs vandkanten. Vild oplevelse! Går man i vandet kommer de ganske tæt på.

Efter Coral Bay tog vi videre til Exmouth. Her besøgte vi Cape Range National Park, hvor vi bl.a. Besøgte T-bone Bay og Torquoise Bay som er helt fantastisk til snorkling. Understrømmen er ret kraftig her, hvilket gør at man blot kan flyde med og nyde synet over korallerne og fiskene. Også her så vi flere havskildpadder. Enkelte i gruppen så også en haj på 1,5 meter. De havde ikke lyst til at snorkle efterfølgende.

Aftenen afsluttede vi ved Mildura Wreck, som er et gammelt skibsvrag, og nød solnedgangen ved Vlamingh lighthouse.

Fyrtårnet et placeret utroligt dumt, da kysten strækker sig langt ud i forhold til fyrtårnet. Det siges derfor, at mange skibe er gået på grund.

Den sidste dag overnattede vi på en hvedefarm, hvor de havde heste, køer, et æsel og en kamel. Farmen var indrettet i bedste landlig stil med den fine røde australske jord omkring. Flere vilde kænguruer lagde også vejen forbi farmen, mens vi var der.

Vi besøgte endvidere en lille wildlife farm. Jeg var ikke synderligt begejstret, men generelt er jeg ikke så meget for zoo’s og dyr i fangenskab. På turen tilbage til Perth sandboardede vi i sandynerne ved Lancelin.

Jeg har tilbragt 1,5 døgn i Perth. Tiden er primært gået med at slendre rundt i byen, og tilbringe lidt tid med de mennesker jeg har mødt på mine gruppeture. Jeg har overnattet på G hostel i byen. Perth er skøn og jeg kunne snildt bruge en uge der. Nu sætter jeg kursen mod New Zealand for at mødes med skønne Sofie. De næste 3 uger lever vi en camper van og kører rundt i New Zealand.

ℒouise ♡

Jeg har nu været i Australien i 28 dage. Efter ca. 2 uger i landet tog jeg på en tur i outbacken i Northern Territory. Oplevelsen var helt speciel og unik, også selvom vi tilbragte ekstremt mange timer med kørsel i en bus. Jeg var igen taget på en gruppetur i 6 dage. Heldigvis havde jeg den mest fantastiske gruppe, så 1 uge føltes som ingenting. Vi havde det simpelthen så sjovt sammen. Det er dejligt, når man får ømme kinder af at grine. De fleste i gruppen var over 25 år denne gang, hvilket gav en god dynamik.

Turen var igen med fantastiske Jerry, der har den skønneste humor (samme guide som på Great Ocean Turen). Ifølge Groovey Grape Tours hjemmeside koster turen 940 aud. Jeg er lidt usikker på hvad jeg selv har givet for turen. I prisen er inkluderet alle måltider, transport og overnatninger. Drikkevarer står man selv for. Tror det er svært at gøre det billigere, hvis man ønsker at tage turen selv, da man bruger ekstremt meget brændstof på de lange strækninger.

De første par dage tilbragte vi mest i bussen, men vi lavede en del konkurrencer undervejs, så tiden fløj afsted. Nætterne tilbragte vi i det fri under den guddommelige stjernehimmel. Vi sov i swags, som er en form for sovepose med indbygget madras. Da vi havde 32 grader om natten i outbacken, var det næsten for varmt at ligge inde i dem. De første nætter sov man ikke helt så godt, fordi man lige skulle vende sig til tanken om, at man lå til frit skue for diverse slanger og edderkopper. Vi så heldigvis kun slangespor, men ingen levende slanger i vores camp.

Turen var meget anderledes end Great Ocean Road. Jeg gik fra at køre langs kysten med havudsigt og massere træer, til at komme ud i outbacken, hvor der er fladt og rød jord overalt.

Selvom at du kører hundredvis af kilometer, uden at se andet end et par vilde kameler, vilde heste og få kænguruer, er det alligevel en helt unik oplevelse. Det havde faktisk regnet nogle steder, hvilket er usædvanligt, så flere steder langs vejkanten var der frisk grøn græs.

Undervejs gjorde vi stop ved en virkelig smuk salt-sø. På en eller anden måde har sådan en sø en beroligende effekt på både krop og sjæl, og jeg elsker kontrasten mellem den røde jord og den hvide sø.

Ca. Halvvejs gjorde vi stop ved Coober Pedy, som er et af de varmeste og stenede steder på kloden. På en varm dag er det ikke usædvanligt at temperaturen kan nå 59 grader i skyggen. Vi var heldige at nøjes med 42 grader. Stedet er kendt for minearbejde, hvor folk leder efter opaler. Særligt de sorte opaler har høj værdi.

Vi fik en rundvisning i en af minerne af en asiatisk guide. Hun havde den tørreste humor nogensinde og trak ikke en mine, så jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage af grin. “Follow me please, excuse me”..

Efter en nat i Coober Pedy ankom vi til Northern Territory, og igen ventede mange hundrede kilometers kørsel.

Vi forsatte turen til Uluru (Ayers Rock) og Kings Canyon, som var helt fortryllende. Man tænker først, at det blot et en stor klippe, men når man først ser den, og kommer tæt på den, så begynder man at forstå den helt specielle følelse, som de aboriginals har for den.

Som mange sikkert har læst, så må man ikke længere gå på Uluru, hvilket giver god mening. Der er tydelige spor fra skader fra årevise vandringer på den, og vores naturskatte skal vi passe på.

Det var fascinerende at se de mange forskellige nuancer af rød, som Uluru har både morgen, middag og aften (Uluru er faktisk rent faktisk grå!). Spørgsmål: “How much does Uluru weighs?”. Svar: “a stone”.

Vi havde to overnatninger i en camp tæt på området, og nød den fantastiske natur.

Om eftermiddagen havde vi fri til at hoppe i polen, hvilket var tiltrængt i de omkring 45 grader. Vi nød to skønne solnedgange fra forskellige udsyn, og afsluttede den sidste aften med champagne.

Turen ved Uluru afsluttede vi med den smukkeste solopgang.

Formiddagen tilbragte vi ved Kata Tjuta, som er en bjergkonformation, der på afstand ligner Holmer Simpsons. Vi gik en 7 km lang tur med en ret hård stigning til sidst, men udsigten var hele gåturen værd. Billederne viser ikke helt hvor fantastisk det var, da solen var ret skarp.

Den sidste dag besøgte vi Kings Canyon, som har et fuldstændig majestætisk udseende.

Man bliver taget med storm når man går rundt der, det svært at forklare og vise i billeder, men I skal ikke snydes for dem alligevel.

Faktisk er Kings Canyon nok min største oplevelse i Australien indtil videre. Jeg elsker hikes i smuk natur, som kræver lidt ekstra ‘level of fitness’. 

Vores tur afsluttede vi i Alice Springs, men alle i gruppen aftalte at mødes på en restaurant om aftenen, hvor vi fik lidt god mad og et par øl. Herfra tog vi alle hver til sit på nye eventyr.

Oplevelsen i outbacken har været noget helt specielt, og jeg har mødt nogle af de mest fantastiske mennesker, som jeg helt sikkert skal se igen en dag. Tak for jer!

ℒouise ♡